Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/10/2018 - 12:40

Peter Madsen dropper jagten på en mildere straf

Den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen opgiver at få sin sag prøvet ved landets øverste retsinstans.

Af: /ritzau/

Peter Madsen vil ikke forsøge at få sin livstidsdom indbragt for Højesteret.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Betina Hald Engmark, til TV2.

Ved Københavns Byret blev ubådsbyggeren dømt for at have seksuelt mishandlet den svenske journalist Kim Wall, inden han dræbte hende. For den forbrydelse blev han idømt fængsel på livstid i både byret og landsret.

Betina Hald Engmark sagde efter dommen i Østre Landsret i september, at der kunne være grundlag for at gå til Højesteret, da der typisk skal mere end ét drab til at idømme livstid.

Men det opgiver Peter Madsen altså.

/ritzau/